Webhotel, VPS, dedikeret server eller cloud: hvad er bedst egnet til jeres virksomhed?

Et webhotel er bedst egnet til en almindelig hjemmeside, en VPS til mindre systemer, I selv kan drive, en dedikeret server til stabil og høj belastning, offentlig cloud (IaaS) til svingende behov og hurtig skalering, og administreret hosting eller cloud til forretningskritiske systemer, når I ikke har egen driftsafdeling. Prisen afhænger mindre af "hvilken udbyder" og mere af, hvilken form I vælger, og hvor meget af driften I selv står for. Guiden gennemgår formerne én for én og viser, hvor regningen typisk overrasker.

Guiden hører under prisoverblikket. Alle beløb er illustrative.

Webhotel (delt hosting)

På et webhotel deler mange kunder den samme server. Udbyderen står for styresystem, webserver og ofte e-mail og certifikat. I får et kontrolpanel og en mængde plads.

Prisopbygning: fast pakkepris pr. måned eller år. Introduktionspriser det første år er almindelige, og fornyelsesprisen kan være markant højere.

Bedst egnet til: hjemmesider, blogs, landingssider og mindre WordPress-sites med beskeden trafik.

Vær opmærksom på:

• Delte ressourcer – en anden kundes trafik kan gøre jeres side langsommere.
• Begrænsninger på CPU, RAM, antal processer og databaser.
• Ingen eller begrænset adgang til at installere egen software.
• Backup kan være med, men ofte uden garanti for, hvor længe den gemmes.

VPS (virtuel privat server)

En VPS er en virtuel maskine med en fast tildeling af vCPU, RAM og disk. I har typisk fuld administratoradgang (root).

Prisopbygning: fast månedspris pr. størrelse. Datatrafik er ofte inkluderet op til en grænse, og ekstra IP-adresser, backup og snapshots kan koste ekstra.

Bedst egnet til: mindre webshops, interne værktøjer, testmiljøer og virksomheder med en udvikler eller driftspartner, der kan vedligeholde serveren.

Vær opmærksom på:

• I står selv for sikkerhedsopdateringer, firewall og overvågning, medmindre I køber det til.
• "vCPU" kan dække over delte kerner. Spørg, om CPU'en er dedikeret eller delt.
• Skalering kræver ofte, at I skifter til en større pakke.

Lejet dedikeret server

En dedikeret server er en fysisk maskine, som kun I bruger. Udbyderen ejer hardwaren og står for strøm, køling og net.

Prisopbygning: fast månedspris, ofte med opsætningsgebyr og 12–36 måneders binding. Ekstra diske, RAM eller hardware-RAID koster ekstra.

Bedst egnet til: systemer med høj og stabil belastning, store databaser og licenser, der er bundet til fysiske kerner.

Vær opmærksom på:

• Skalering tager tid, fordi hardwaren skal bestilles.
• Hardwarefejl giver nedetid, medmindre I har to servere.
• Bindingsperioden skal passe til jeres planer – se migrering og exit-omkostninger.

Offentlig cloud (IaaS)

Hos en offentlig cloududbyder lejer I virtuelle maskiner, diske, netværk og mange andre tjenester efter forbrug. I kan starte og stoppe servere på minutter.

Prisopbygning: pr. time eller sekund for virtuelle maskiner, pr. GB-måned for lagring, pr. GB for udgående datatrafik, og timepris for tjenester som load balancere og IP-adresser. Rabat mod binding via reservationer eller savings plans.

Bedst egnet til: svingende behov, kampagner, test og udvikling, virksomheder, der vil kunne vokse hurtigt, og løsninger, der skal ligge i flere regioner.

Vær opmærksom på:

• Regningen har mange små linjer, og de vokser hver for sig. Se typiske fejl på cloudregningen.
• Priser er ofte i USD eller EUR – se valuta og moms.
• En server, der kører døgnet rundt i tre år, kan være dyrere end en dedikeret server, hvis den ikke er reserveret.

Administreret hosting eller administreret cloud

Her køber I både infrastrukturen og driften: opdateringer, overvågning, backup, sikkerhed og ofte en vagt uden for arbejdstid. Infrastrukturen kan ligge hos driftspartneren selv eller i en offentlig cloud.

Prisopbygning: infrastruktur plus en fast driftspris pr. server eller en samlet månedspris. Ekstraopgaver afregnes ofte pr. time.

Bedst egnet til: virksomheder uden egen driftsafdeling og systemer, hvor nedetid koster mere end driftsprisen.

Vær opmærksom på: "Administreret" betyder meget forskellige ting. Bed om en skriftlig ansvarsfordeling. Se administreret cloud eller selv-drift.

Sammenligning på ét blik

Illustrativt eksempel: samme behov, tre løsninger

En virksomhed skal køre et internt fagsystem med en applikationsserver og en database. Tallene er konstruerede:

• To VPS'er à 250 kr. + backup 100 kr. = 600 kr./md. Egen drift 4 timer/md. à 600 kr. = 2.400 kr. Samlet ca. 3.000 kr./md.
• To cloud-VM'er on-demand à 700 kr. + diske og snapshots 300 kr. + IP og trafik 150 kr. = 1.850 kr./md. Egen drift 3 timer à 600 kr. = 1.800 kr. Samlet ca. 3.650 kr./md.
• Administreret løsning: 2 × 2.000 kr. = 4.000 kr./md. inkl. drift. Egen tid 1 time = 600 kr. Samlet ca. 4.600 kr./md.

Den billigste på papiret er ikke nødvendigvis bedst egnet. Har systemet krav om overvågning døgnet rundt, kan den administrerede løsning være den eneste, der faktisk opfylder kravet. Det er derfor, behovet skal skrives ned først – se valg af hosting trin for trin.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man starte på et webhotel og flytte senere?

Ja. Mange starter der og flytter til VPS eller cloud, når trafikken vokser. Sørg for, at I kan eksportere filer og databaser, og at domænet står i jeres eget navn.

Er en VPS det samme som en cloud-server?

Teknisk er begge virtuelle maskiner. Forskellen ligger i prismodellen og økosystemet: En VPS har typisk fast månedspris og få tilkøb, mens en offentlig cloud afregner forbrug og tilbyder mange tjenester omkring serveren.

Hvornår er en dedikeret server bedst egnet?

Når belastningen er høj og stabil, når licenser er knyttet til fysiske kerner, eller når I vil undgå at dele hardware med andre. Regn den samlede pris over bindingsperioden.

Hvad med egne servere i virksomheden?

Det kan give mening ved særlige krav eller eksisterende hardware. Regn strøm, køling, nødstrøm, udskiftning og egen vagt med. Se sammenligningen på sammenligningssiden.

Kilder og videre læsning

• Datatilsynet – vejledning om cloud og valg af leverandør
• Digitaliseringsstyrelsen – dataforordningen og skift mellem udbydere
• Styrelsen for Samfundssikkerhed – NIS2 og cybersikkerhed
• Sikker Digital – myndighedernes råd om it-sikkerhed for virksomheder