Lagring, backup og snapshots i cloud: lagerklasser og hvad de koster

Lagring i cloud betales typisk pr. GB pr. måned, men prisen pr. GB afhænger af lagertypen (blok, fil eller objekt), lagerklassen (hurtig, almindelig, sjælden adgang eller arkiv) og ofte af ydeevne (IOPS og gennemløb). Oven i kommer gebyrer for at hente data fra de billige klasser, minimumsperioder og snapshots og backup, der vokser stille måned for måned. Lagerposten er sjældent den største på regningen, men den er den, der oftest vokser uden at nogen opdager det.

Guiden hører under prisoverblikket. Alle beløb er illustrative.

Tre typer lagring

En vigtig detalje: Diske betales ofte for den størrelse, I har oprettet, ikke for det, der er brugt. En disk på 1.000 GB med 200 GB data koster som 1.000 GB.

Lagerklasser i objektlagring

Objektlagring har typisk flere klasser. Jo billigere det er at gemme, jo dyrere og langsommere er det ofte at hente:

Minimumsperioder betyder, at I betaler for hele perioden, selv om I sletter data før. Tjek udbyderens regler, før store mængder flyttes til arkiv.

Snapshots og backup – den stille vækst

Et snapshot er en kopi af en disk på et tidspunkt. Mange udbydere gemmer snapshots inkrementelt (kun ændringer), men prisen afhænger af, hvor meget der ændres, og hvor mange der gemmes.

Typisk forløb, der giver en stigende regning:

1. Der oprettes et dagligt snapshot med "beholde 30 dage".
2. Nogen opretter manuelle snapshots før opdateringer – uden udløb.
3. Serveren slettes, men snapshots bliver liggende.
4. Efter et år betales der for snapshots af servere, der ikke findes længere.

Backup er ikke det samme som snapshots. Et snapshot i samme konto og region beskytter mod en fejlslagen opdatering, men ikke nødvendigvis mod sletning af kontoen, ransomware eller en fejl hos udbyderen. En reel backup har mindst én kopi adskilt fra produktionen.

Bogføringsloven: krav til sikkerhedskopi

Bruger virksomheden et digitalt bogføringssystem, der ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen (fx et specialudviklet system eller en ERP-løsning på egne servere), gælder bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 § 4: Der skal mindst ugentligt tages en fuld sikkerhedskopi af alle bogførte transaktioner og bilag, og kopien skal opbevares hos en ikke-nærtstående part på en server i et EU- eller EØS-land. Bogføringsloven § 12 kræver, at regnskabsmaterialet opbevares i 5 år fra udgangen af regnskabsåret.

Det har en pris: lagerplads til 5 års sikkerhedskopier, og at udbyderen faktisk ligger i EU/EØS. Se NIS2 og bogføringsloven.

Illustrativt regneeksempel: lagerposten over et år

En virksomhed har 3 servere med hver en disk på 250 GB, et dagligt snapshot og en backup til objektlagring. Priserne er konstruerede:

Det er 9.540 kr. om året. Hvis snapshot-politikken ikke ryddes op, og snapshot-mængden vokser med 100 GB om måneden, er den efter 12 måneder 1.500 GB – og snapshot-linjen 525 kr. om måneden i stedet for 105 kr.

Gendannelse koster også

En backup koster ikke kun at gemme. Ved gendannelse kan der komme gebyrer for at hente data fra kolde klasser, trafik, hvis backuppen ligger hos en anden udbyder, og timer til selve arbejdet. Konstrueret eksempel: 1.000 GB hentes fra arkiv til 0,25 kr. pr. GB og sendes 1.000 GB over nettet til 0,50 kr. pr. GB. Det giver 250 + 500 = 750 kr. – plus ventetid, hvis arkivet først skal hentes frem. Regn det med i beredskabsplanen.

Ydeevne: IOPS og gennemløb

Nogle disktyper har en fast ydeevne pr. GB; andre lader jer købe IOPS (input/output-operationer pr. sekund) separat. Databaser kan have brug for høj ydeevne, mens filarkiver ikke har. At betale for hurtige diske til alt er en almindelig overkapacitet. Mål, hvad applikationen faktisk bruger.

Sådan holder I lagerposten nede

• Sæt automatisk udløb på snapshots og backups efter en skriftlig politik.
• Gennemgå forældreløse diske og snapshots hver måned – dem uden tilknyttet server.
• Flyt gamle data til billigere klasser med livscyklusregler, men kun når I kender gebyrerne for at hente dem igen.
• Test gendannelse mindst én gang om året; en backup, der ikke kan gendannes, er spildte penge.
• Regn på udgående datatrafik, hvis backup sendes til en anden udbyder – se udgående datatrafik, IP og netværk.

Ofte stillede spørgsmål

Er arkivlagring altid billigst?

Kun hvis data sjældent hentes. Gebyrer for at hente og minimumsperioder kan gøre arkiv dyrt for data, der bruges.

Hvor lang tid skal backup gemmes?

Det afhænger af jeres behov, kontrakter og regler. Bogføringsmateriale skal opbevares i 5 år efter bogføringsloven. Personoplysninger må ikke gemmes længere end nødvendigt efter GDPR – også i backup.

Hvorfor betaler vi for en disk, der næsten er tom?

Fordi bloklagring typisk afregnes efter tildelt størrelse. Gør disken mindre, eller vælg en løsning, der afregnes efter brug.

Kilder og videre læsning

• Erhvervsstyrelsen – vejledning om ikke-registrerede digitale bogføringssystemer og sikkerhedskopiering
• Retsinformation – bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022) og bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024
• Datatilsynet – opbevaring og sletning af personoplysninger
• Sikker Digital – råd om backup og ransomware