Administreret cloud eller selv-drift: hvad koster driften af jeres servere?

Selv-drift er billigst på fakturaen, men kun hvis nogen i virksomheden har kompetencen og tiden til at opdatere servere, overvåge dem, teste backup og rykke ud ved fejl – også uden for arbejdstid, hvis systemet kræver det. Administreret drift koster mere pr. server, men flytter opgaverne og en del af risikoen til en driftspartner. Den bedst egnede løsning findes ved at sammenligne den samlede pris, inkl. jeres egne timer og prisen på nedetid, og ved at få ansvarsfordelingen skrevet ned. Ordet "administreret" har ingen fast betydning, så det er indholdet, der skal sammenlignes.

Guiden hører under valg af hosting trin for trin. Alle beløb er illustrative.

Hvad dækker drift egentlig?

Brug tabellen som skabelon til en ansvarsmatrix i kontrakten. Det, der ikke står der, er i praksis jeres ansvar.

De tre driftsmodeller

1. Egen it-medarbejder. Bedst egnet, hvis I allerede har en medarbejder med serverkompetence og tid. Risikoen er, at viden og vagt hænger på én person.

2. Freelancer eller lille it-partner på timebasis. Fleksibelt og ofte billigt i drift, men reaktionstid og vagt er sjældent garanteret. Bedst egnet til systemer, der kan tåle at være nede nogle timer.

3. Administreret hosting eller cloud. Fast pris pr. server eller pr. måned, typisk med SLA, overvågning og evt. vagt. Bedst egnet til forretningskritiske systemer og virksomheder uden egen driftsafdeling.

Illustrativt regneeksempel: tre servere

En virksomhed har 3 servere til en webshop. Infrastrukturen koster 2.700 kr. om måneden i offentlig cloud. Tallene er konstruerede:

Egen medarbejders timepris (450 kr.) er en konstrueret intern kostpris inkl. løn og omkostninger. Freelanceren er billigst uden vagt, men løsningen opfylder ikke et krav om vagt. Hvis vagt er et krav, står valget mellem egen medarbejder og administreret drift.

Nedetid har også en pris. Taber webshoppen fx 4.000 kr. i dækningsbidrag pr. time, den er nede, og forskellen i reaktionstid er 3 timer ved én hændelse om året, er det 12.000 kr. – eller 1.000 kr. om måneden. Den slags tal er usikre, men de hører med i vurderingen.

Prismodeller hos driftspartnere

Driftspartnere prissætter typisk på en af disse måder:

Den sidste model kan give en uheldig tilskyndelse. Kombinér den gerne med et krav om løbende omkostningsoptimering.

Spørgsmål til en driftspartner

1. Hvilke opgaver er med i den faste pris, og hvilke afregnes pr. time?
2. Hvad er reaktionstiden – til et menneske, ikke kun til en automatisk besked – i og uden for arbejdstid?
3. Hvordan og hvor ofte testes gendannelse af backup, og får vi en rapport?
4. Hvem har administratoradgang, og hvordan logges adgangen?
5. Hvilke underleverandører bruges, og hvor ligger data? Se dataplacering i Danmark og EU.
6. Ejer vi selv cloudkontoen, eller ligger ressourcerne i partnerens konto?
7. Hvordan foregår exit: overdragelse af dokumentation, adgange og data?

Spørgsmål 6 er vigtigt for exit. Ligger serverne i jeres cloudkonto, kan I skifte partner uden at flytte serverne. Ligger de i partnerens konto, er et partnerskift også en migrering. Se migrering og exit-omkostninger.

NIS2 og leverandørkæden

Er virksomheden omfattet af NIS2-loven (lov nr. 434 af 6. maj 2025), skal den håndtere sikkerheden i forsyningskæden, herunder hos driftspartnere og cloududbydere. Udbydere af administrerede tjenester og cloudcomputingtjenester kan selv være omfattet, hvis de opfylder størrelseskravene. Se NIS2 og bogføringsloven.

Hvornår betaler et skift sig?

Overvejer I at gå fra administreret til selv-drift eller omvendt, så brug tilbagebetalingsberegneren: engangsudgiften er overdragelse, dokumentation og evt. migrering, den årlige besparelse er forskellen i samlet driftspris. Se også reservation eller on-demand for den anden halvdel af regnestykket.

Ofte stillede spørgsmål

Er administreret cloud det samme som SaaS?

Nej. Ved administreret cloud driver partneren jeres servere og systemer. Ved SaaS lejer I en færdig applikation, hvor udbyderen står for alt bag brugerfladen.

Kan vi kombinere modellerne?

Ja. Mange lader en partner stå for infrastruktur og overvågning, mens de selv opdaterer applikationen. Det kræver en klar ansvarsmatrix.

Hvad hvis partneren går konkurs?

Sørg for, at I har adgang til kontoen, dokumentation og backup, og at kontrakten beskriver overdragelse. Det er lettest, hvis ressourcerne ligger i jeres egen konto.

Kilder og videre læsning

• Styrelsen for Samfundssikkerhed – NIS2 og krav til leverandørkæden
• Sikker Digital – råd til virksomheder om it-sikkerhed og leverandører
• Datatilsynet – databehandleraftaler og tilsyn med databehandlere