Cloudpriser i USD og EUR: valutabuffer, 25 % moms og omvendt betalingspligt

Køber en dansk momsregistreret virksomhed cloud eller hosting hos en udbyder, der ikke er etableret i Danmark, fakturerer udbyderen normalt uden dansk moms, og køberen beregner selv 25 % dansk moms (omvendt betalingspligt efter momsloven § 46, stk. 1, nr. 3). Momsen kan normalt trækkes fra igen ved fuld fradragsret, så nettovirkningen er nul. Er prisen i EUR, er kursrisikoen lille på grund af Danmarks fastkurspolitik. Er den i USD, kan prisen i kroner svinge mærkbart – læg en valutabuffer ind i budgettet, og find ud af, om udbyderen kan fakturere i EUR eller DKK.

Guiden hører under prisoverblikket. Indholdet er generel information; ved tvivl så kontakt Skattestyrelsen eller jeres revisor.

Dansk udbyder: almindelig moms

Køber I hos en dansk udbyder, lægger de 25 % moms på fakturaen. Har virksomheden fuld fradragsret, trækkes momsen fra som indgående moms, og den reelle udgift er beløbet ekskl. moms.

Illustrativt: Månedspris 6.000 kr. ekskl. moms. Moms 1.500 kr. Faktura 7.500 kr. Med fuldt fradrag er udgiften 6.000 kr. – men likviditeten skal bære 7.500 kr., indtil momsen afregnes.

Udenlandsk udbyder: omvendt betalingspligt

Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 lægger betalingspligten på køberen, når en ydelse købes hos en leverandør, der ikke er etableret her i landet, og køberen er en afgiftspligtig person (eller en momsregistreret juridisk person). I praksis:

1. Udbyderen fakturerer uden dansk moms. Fakturaen bør angive "Reverse charge" og begge parters momsnumre.
2. I beregner 25 % dansk moms af beløbet omregnet til kroner.
3. I angiver momsen som moms af ydelseskøb i udlandet. Ved køb fra et andet EU-land indberettes værdien også i rubrik A – ydelser.
4. Har I fuld fradragsret, trækkes samme beløb fra som købsmoms.

Hvem fakturerer? Mange globale udbydere fakturerer europæiske kunder fra et selskab i et EU-land. Så er det et EU-køb (rubrik A), selv om koncernen er amerikansk. Fakturerer et selskab uden for EU, er det et køb fra tredjeland. Se på fakturaen, hvilket selskab og hvilket land der står som sælger.

Ikke momsregistreret? Efter momsloven § 50 b skal en virksomhed, der ikke er registreret, lade sig registrere, når den bliver betalingspligtig efter § 46, stk. 1, nr. 3. Det kan fx gælde lønsumspligtige virksomheder. Kan momsen ikke trækkes fra, bliver den udenlandske ydelse reelt 25 % dyrere.

Delvis fradragsret

Har virksomheden både momspligtige og momsfrie aktiviteter, kan kun en del af momsen trækkes fra. Illustrativt: Hosting 120.000 kr. om året, moms 30.000 kr., fradragsprocent 70 %. Fradrag 21.000 kr. Reel udgift 120.000 + 9.000 = 129.000 kr. Det skal med, når tilbud sammenlignes.

Valuta: hvor stor en buffer?

Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, og kronen deltager i ERM II med en centralkurs på 746,038 kr. pr. 100 euro. Udsvingene mellem euro og kroner er derfor normalt små. Dollaren svinger frit over for både euro og krone.

Bufferen er en budgetteknik, ikke en kursprognose. Brug Danmarks Nationalbanks officielle kurser som reference.

Illustrativt regneeksempel: USD-regning omregnet

En virksomhed har et cloudforbrug på 1.200 USD om måneden. Med en eksempelkurs på 6,50 kr. pr. USD (ikke en aktuel kurs):

• 1.200 × 6,50 = 7.800 kr. pr. måned, 93.600 kr. om året.
• Med 10 % valutabuffer: 93.600 + 9.360 = 102.960 kr.
• Omvendt betalingspligt: 25 % af 93.600 = 23.400 kr. beregnes og trækkes fra igen ved fuld fradragsret.

Til momsen skal I efter momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1435/2023) § 97, stk. 4, bruge den senest offentliggjorte valutakurs på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. I kan i stedet bruge Den Europæiske Centralbanks (ECB's) kurser – for USD via kursen mellem euro og dollar – eller toldkursen. Valget af metode skal fremgå af en note til regnskabet og er bindende i mindst 2 år. Tjek Skattestyrelsens vejledning på skat.dk, hvis I er i tvivl.

Regn selv med moms-, valuta- og fornyelsesberegneren: Sæt procent til 10 for en buffer eller 25 for moms.

Hvor meget kan euroen svinge?

Kronen holdes i ERM II inden for et udsvingsbånd på ±2,25 % omkring centralkursen. I praksis har Nationalbanken holdt kursen langt tættere på centralkursen. Regnet på båndet er det yderste udfald 746,038 × 1,0225 ≈ 762,82 kr. pr. 100 euro. For en årlig cloudregning på 20.000 euro svarer centralkursen til 149.208 kr. og båndets yderkant til ca. 152.565 kr. – en forskel på ca. 3.357 kr. Det er grunden til, at en lille buffer på 0–2 % normalt rækker for euro.

Betalingsmåde og kortgebyrer

Cloudregninger betales ofte med kort. Ved betaling i fremmed valuta kan banken eller kortudstederen lægge et valutatillæg på. Det er ikke en moms- eller udbyderpost, men det er en reel omkostning. Spørg banken, hvad tillægget er, og overvej betaling via bankoverførsel i EUR, hvis udbyderen tilbyder det.

Bogføring i fremmed valuta

Bogføringsloven tillader bogføring i DKK, EUR eller en anden relevant valuta, når omregningskursen dokumenteres. Digitale bogføringssystemer, der ikke er registrerede, skal have et felt til transaktionsdagens kurs ved registrering i anden valuta end DKK (bekendtgørelse nr. 205/2024 § 3, stk. 1, nr. 5). Se NIS2 og bogføringsloven.

Ved fakturaer i fremmed valuta skal både beløbet i valuta og den anvendte kurs kunne dokumenteres. Gem fakturaen som PDF eller e-faktura sammen med kursen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi bede om at blive faktureret i kroner?

Nogle udbydere tilbyder flere valutaer, andre ikke. Spørg før aftalen. Fakturering i DKK eller EUR fjerner det meste af kursrisikoen.

Er moms en reel omkostning?

For en momsregistreret virksomhed med fuld fradragsret er momsen neutral over tid, men den påvirker likviditeten. For virksomheder uden fuld fradragsret er den en reel omkostning.

Hvad hvis fakturaen ikke angiver momsnummer?

Bed udbyderen om en korrekt faktura. Uden korrekt dokumentation kan det blive svært at dokumentere fradraget.

Kilder og videre læsning

• Skattestyrelsen – moms ved køb af ydelser i udlandet og omvendt betalingspligt
• Retsinformation – momsloven (LBK nr. 209 af 27. februar 2024 med senere ændringer), § 46 og § 50 b
• Danmarks Nationalbank – valutakurser og fastkurspolitik
• Erhvervsstyrelsen – bogføringsloven og digitale bogføringssystemer