On-demand, reservationer, savings plans og spot: hvilken prismodel er bedst egnet?

On-demand er bedst egnet til servere med svingende eller ukendt behov, fordi I kun betaler for de timer, de kører. Reservationer og savings plans er bedst egnede til grundlast, der kører døgnet rundt i hele bindingsperioden: I får en lavere pris mod at forpligte jer til et bestemt forbrug i 1 eller 3 år – og I betaler forpligtelsen, også hvis I ikke bruger den. Spot (også kaldet preemptible eller overskudskapacitet) er bedst egnet til opgaver, der tåler at blive afbrudt. Den rigtige blanding afhænger af, hvor stabilt jeres forbrug er, og hvor sikre I er på planerne de næste år.

Guiden hører under prisoverblikket. Alle rabatter og priser er illustrative; udbydernes faktiske rabatter varierer efter region, instanstype, binding og betalingsform.

De fire prismodeller

Model	Sådan virker den	Bedst egnet til	Risiko
On-demand	Listepris pr. time eller sekund, ingen binding	Test, udvikling, kampagner, ukendt behov	Højeste timepris
Reservation	Forpligtelse til en bestemt instanstype/region i 1 eller 3 år	Stabile servere, der ikke ændrer sig	Låst til type og region; betaler for ubrugte timer
Savings plan / forpligtet forbrug	Forpligtelse til et beløb pr. time i 1 eller 3 år, mere fleksibel på type	Stabilt samlet forbrug, der skifter form	Betaler forpligtelsen, også ved lavere forbrug
Spot / preemptible	Overskudskapacitet, kan tages tilbage med kort varsel	Batchjob, CI-byg, rendering, test	Afbrydelser; ikke til databaser uden fejltolerance

Navnene varierer fra udbyder til udbyder, men logikken er den samme. Nogle udbydere giver også automatisk rabat for vedvarende brug uden forpligtelse.

Betalingsformer: forudbetaling eller løbende

Reservationer kan typisk betales på tre måder:

Ingen forudbetaling: lavere timepris, betales månedligt.
Delvis forudbetaling: et beløb nu og en lavere timepris.
Fuld forudbetaling: hele beløbet nu, ofte den største rabat.

Forudbetaling binder likviditet. Sammenlign rabatten med, hvad pengene ellers kunne bruges til – og husk, at forudbetalingen er tabt, hvis I ikke får brug for kapaciteten.

Udnyttelsesgraden afgør, om rabatten holder

Regneeksempel med konstruerede tal: On-demand-pris 1,00 kr./time. En 1-årig reservation koster svarende til 0,65 kr./time for alle 8.760 timer – i alt 5.694 kr.

Server kører	On-demand	Reservation	Billigst
100 % (8.760 t.)	8.760 kr.	5.694 kr.	Reservation (−3.066 kr.)
80 % (7.008 t.)	7.008 kr.	5.694 kr.	Reservation (−1.314 kr.)
65 % (5.694 t.)	5.694 kr.	5.694 kr.	Lige
50 % (4.380 t.)	4.380 kr.	5.694 kr.	On-demand (−1.314 kr.)

Tommelfingerregel: Reservationen betaler sig, når serveren kører mere end rabatprisen divideret med on-demand-prisen – her 65 % af tiden. Servere, der slukkes om natten og i weekenden (ca. 30 % af tiden), skal derfor normalt ikke reserveres.

Illustrativt eksempel: en blandet strategi

En virksomhed har 6 servere:

3 produktionsservere kører døgnet rundt hele året.
2 testservere kører i arbejdstiden.
1 server bruges til natlige batchjob i 2 timer.

En typisk fordeling er: reservation eller savings plan til de 3 produktionsservere, on-demand med automatisk sluk til testserverne og spot til batchjobbet, hvis jobbet kan genstartes ved afbrydelse. Den blandede strategi er sjældent den billigste på ét bestemt tidspunkt, men den holder både prisen og risikoen nede.

Spot i praksis: regn genkørsler med

Spot er billigst, når opgaven kan afbrydes og startes igen. Afbrydelser koster dog tid, fordi en del af arbejdet skal gentages. Konstrueret eksempel: Et natligt batchjob bruger 200 servertimer om måneden.

On-demand: 200 × 1,00 kr. = 200 kr.
Spot til 0,30 kr. pr. time: 200 × 0,30 = 60 kr.
Med 15 % ekstra timer til genkørsler efter afbrydelser: 230 × 0,30 = 69 kr.

Spot er stadig billigst her, men kun fordi jobbet kan tåle at blive forsinket. Skal resultatet være klar på et bestemt tidspunkt, bør der være en reserveplan med on-demand-kapacitet.

Og hos VPS- og dedikerede udbydere?

Uden for den offentlige cloud findes samme logik i en enklere form: månedlig betaling uden binding, eller årlig betaling eller 12–36 måneders binding mod en lavere pris. Rabatten for at betale for et år ad gangen kan være værd at tage for en server, I er sikre på at beholde. Men læs opsigelsesvilkårene: Ved årsbetaling får man sjældent penge tilbage for de resterende måneder, hvis man flytter før tid.

1 år eller 3 år?

1 år giver mindre rabat, men mindre risiko. Bedst egnet, hvis I overvejer at skifte system, arkitektur eller udbyder.
3 år giver normalt større rabat, men binder jer længe. Bedst egnet til stabile kernesystemer, I er sikre på.

Overvej også dataforordningens skifteregler: Retten til at skifte udbyder fjerner ikke en aftalt forpligtelse. Sanktioner for førtidig opsigelse er ikke skiftegebyrer i forordningens forstand, og udbyderen skal oplyse om dem før aftalen indgås (art. 29, stk. 4). Se skift af cloududbyder efter Data Act.

Fem spørgsmål, før I reserverer

Er serveren den rigtige størrelse? Tilpas først – se vCPU, RAM og instanstyper.
Kører den mindst ca. 70–80 % af tiden, så der er margin over break-even?
Er systemet stadig i drift om 1 eller 3 år?
Kan reservationen ændres (anden størrelse, anden region) eller sælges videre hos udbyderen?
Hvem i virksomheden holder øje med, at reservationerne faktisk bruges?

Ofte stillede spørgsmål

Kan man fortryde en reservation?

Det afhænger af udbyderens vilkår. Nogle tillader ombytning eller videresalg, andre ikke. Læs vilkårene før køb, og regn med, at forpligtelsen skal betales.

Er spot sikkert til produktion?

Kun hvis applikationen kan tåle, at servere forsvinder med kort varsel, og der altid er kapacitet på andre vilkår til at tage over.

Hvordan regner vi tilbagebetalingen af en forudbetaling?

Brug tilbagebetalingsberegneren med forudbetalingen som engangsudgift og forskellen i løbende pris som årlig besparelse. Se også reservation eller on-demand.

Kilder og videre læsning

Den Europæiske Unions Publikationskontor – dataforordningen (EU) 2023/2854, art. 29 om skiftegebyrer og oplysning om sanktioner for førtidig opsigelse
Digitaliseringsstyrelsen – tilsyn med dataforordningen
Skattestyrelsen – moms og fradrag for driftsudgifter